Uddannelsesprogram

Uddannelsesprogram for

Uddannelseslæger i

Region Sjælland.

 

 

Kort beskrivelse af praksis historie:
Der har været konsultationssted i Apotekergården siden november 1940. Johannes Løkkegaard startede alene. Han indgik kompagniskab med sønnen Jørgen Løkkegaard 1957.Da faderen udtrådte af praksis arbejdede Jørgen Løkkegaard i en periode sammen med en kvindelig læge, som viste sig at være misbruger. I 1968 indgik han i stedet kompagniskab med J Andersen. Kompagniskabet udvidedes 1975 med Jørgen Kambskard. Ca. 1980 rejste Jørgen Andersen til Herlev. I en periode var K. Wulf amanuensis m.h.p. kompagniskab. 17/11-82 startede Kirsten Petersen som vikar. Startede 1/1-83 som amanuensis m.h.p. kompagniskab. Indtrådte i kompagniskabet 1/10-83. Har i mange år været praksisreservelægekoordinator. Jørgen Kambskard ophørte i kompagniskabet 31/3-85. Jørgen Løkkegaard døde 23/3-85. Asger Torp Jensen startede som vikar 1/1-85 og indtrådte i kompagniskabet 1/4-85. Asger Torp Jensen har været formand for den lokale “12 mands-forening” SDS (Sorø-Dianalund-Stenlille)i 20 år frem til februar 09. Ole Vaarstø var vikar 2 mdr. foråret 1984,1/1-85 og til han trådte ind i kompagniskabet 1/4-85. Marianne Lynov har været praksisreservelæge og uddannelsesamanuensis i Apotekergården og indtrådte i kompagniskabet 1/4-89. Luise Stenz har været uddannelsesamanuensis i Apotekergården og vikar på deltid for Marianne Lynov og Ole Vaarstø fra 1/9-99 og indtrådte 1/1-2001 i delepraksis med Marianne Lynov og Ole Vaarstø, hvor de hver arbejdede på 2/3 tid. Luise Stenz havde supplerende bibeskæftigelse som “skolelæge”. De fysiske rammer blev for snævre med kun 4 klinikker til 5 læger, 1/1-05 flyttede Marianne,Ole og Luise til eget lægehus på Dr. Kaarsbergsvej. Asger Torp Jensen og Kirsten Petersen fortsatte herefter som sololæger i samarbejdspraksis i Apotekergården.

Fra 1. januar 2006 indtrådte Peer Juhl i kompagniskabspraksis med Asger Torp Jensen. Apotekergården har siden februar 1986 fungeret som uddannelsessted i specialet “almen medicin”.

Asger Torp Jensen har siden 2002 været ansat som klinisk lærer ved Købehavns Universitet, almen medicinsk enhed og varetager uddannelse af medicinstuderende i almen medicin.
KORT BESKRIVELSE AF PRAKSIS
De to praksis har ca. 5000 tilmeldte gruppe 1 patienter incl. børn og ca.50 gruppe 2 patienter.
Praksis er en blandet land-og bypraksis. Aldersfordelingen adskiller sig ikke væsentligt fra regionsgennemsnittet. Sorø kommune er en af de kommuner i Danmark som har ligget på samme størrelse og aldersfordeling i mange år.
I Sorø kommune ligger 4 plejehjem. Alle beboere har læge efter eget valg.
Praksis har åbent daglig fra kl. 8-16.Dog aftenkonsultation onsdag kl. 15-17.

Uddannelseslægen  arbejder 37 timer om ugen,  møder mandag+tirsdag+torsdag kl. 8-15                                                                             onsdag kl. 8-17 og                                                                        fredag kl. 8-14
Praksis har siden 1992 haft EDB-systemet  “Æskulap” senere XMO.
Alle lægehusets læger deltager i undervisningen som tutorlæger.
Uddannelseslægen har eget egnet kliniklokale.
I vagtperioden hverdage efter kl.16-08, lørdage,søn-og helligdage deltager vi i den regionale lægevagtsordning. Uddannelseslægen deltager sammen med tutorlæge i vagtarbejde.

Apotekergården har som hjælpepersonale:
1 deltids lægesekretær : Inge Larsen , 3 deltids konsultationssygeplejersker Louise Larsen , Nina Okkels og Lotte Ostenfeldt.

1 deltids sekretær og regnskabsdame: Henriette Torp Jensen 1 deltids rengøringsassistent:Tamilsilvan.

INTRODUKTIONSPROGRAM
Alle forløb planlægges individuelt. Før et uddannelsesforløb inviteres den kommende uddannelseslæge til en introduktionssamtale. Herunder diskuteres lægens forventninger til de kommende 6 måneder i praksis samt tutors forventninger til vedkommende. De første uger struktureres. Uddannelseslægen rundvises i lægehuset. Uddannelseslægen’s kommende konsultationsværelse fremvises.
I praksis bibliotek findes praksis instruktionsbog, målbeskrivelsen for videreuddannelsen i almen medicin samt uddannelsesprogrammet.
Uddannelseslægen *sidder hos* tutorlægerne under arbejde i telefontiden og ved konsultationer i et omfang der aftales for hvert enkelt forløb.

Uddannelseslægen foretager blodprøvetagning sammen med sygeplejerske efter aftale.

Uddannelseslægen ledsager endvidere tutorlæge ved sygebesøg, institutionsbesøg, møder på socialforvaltningen, revalideringsinstitutioner o.lign.
Følger sekretærer og *regnskabsdame*. Instrueres i hele arbejdsfordelingen, brug af edb, udfyldelse af regningsblanketter, receptgangen og den øvrige*papirgang* Instrueres i journalførings modeller. Demonstration af laboratoriefunktionerne, skadestuearbejdet, sårskiftninger og vaccinationer.
Konferencer daglig efter aftale.
Uddannelseslægen  deltager i alle husets fællesmøder. Det eneste møde vedkommende ikke inviteres til er det årlige *høvdingemøde* hvor kun husets praktiserende læger deltager.
Indformeres om deltagelse i lægevagt. Uddannelseslægen passer ikke selvstændigt lægevagt. Der er altid en af tutorlægerne til stede. Uddannelseslægen kommer aldrig til at sidde i visitatorstolen.
Der planlægges evalueringssamtaler og logbog gennemgås.

KURSER OG KLINISK UDDANNELSE

Ved returdagene tages brede almenmedicinske emner op og der er god plads til diskussioner vedrørende almenmedicinsk tankegang.
Den kliniske uddannelse og erhvervelsen af praktiske færdigheder foregår i praksis. Tutorlægerne påser at kompetanceudvikling finder sted som planlagt. Logbogen føres og justeres. Uddannelsen superviseres direkte og indirekte.
Uddannelseslægen og tutorlægen arbejder sammen om de profylaktiske undersøgelser og sociale attester. Alt skriftligt attestmateriale der udfærdiges af Uddannelseslægen signeres også af en af tutorlægerne. Bl.a. for at vise at tutorlægen står inde for samme vurdering.

Ved afslutningen af forløbet forventes uddannelseslægen at kunne arbejde selvstændigt og at have grundlæggende viden om forskellen i klient-sammensætningen på sygehuset og i almen praksis og dets betydning for valget af undersøgelses-og behandlingsprogrammer. – at have viden om egne muligheder og begrænsninger med henblik på valg af speciale.
De i logbogen beskrevne kompetancer skal være opnået og godkendt af tutorlægen.

Uddannelseslægen vil blive indført i hvordan man administrerer og leder praksis. Herunder gennemgås arkiveringssystemer for patientmateriale aktuelle patientjournaler, journaler fra afdøde eller fraflyttede patienter, erindringskort for fx vaccinationer m.v., modtagne prøvesvar som endnu ikke er meddelt patienten. Uddannelseslægen gøres bekendt hvordan man styrer tidsbestilling, indkøb og personalepleje
Den økonomiske administration gennemgås ligeledes i forhold til såvel den offentlige sygesikring som til skatte-og toldvæsnet. Ved gennemgang af revisorregnskab, opgørelserne fra sygesikringen, kasseklader m.v lærer uddannelseslægen hvordan udgifterne i praksis holdes på et acceptabelt niveau.
Lovmæssige forhold diskuteres. Hvis det ønskes, det kan der arrangeres et besøg på embedslægeinstitutionen. Aktindsigt og tilsagn/accept i forbindelse med indhentning og videregivelse af oplysninger.
FORSKNING
Praksis har deltaget i nogle multipraksisundersøgelser. Uddannelseslægen bør have kendskab til de etiske og lovmæssige regler for registrering og iværksættelse af forsøg med mennesker.
Hvis uddannelseslægen vil lave et lille forskningsprojekt kan der aftales nærmere herom. Forskningskonsulent vil blive taget med på råd.
Selv om uddannelseslægen ikke aktuelt deltager i forskningsprojekt bør vedkommende have kendskab til principperne for forskning og dataindsamling.
Uddannelseslægen stifter bekendtskab til kvalitetssikring og kvalitetskontrol af arbejdet i almen praksis.
Uddannelseslægen bør i forløbet have tilegnet sig viden om medical audit. Hvis det ønskes vil medical audit blive arrangeret.
Uddannelseslægen bør have et indgående kendskab til mulighederne for vedligeholdelse af egen uddannelse gennem tolvmandsforeninger, efteruddannelseskurser, tidskrifter m.m. Kendskab til metoder til systematisk arkivering af relevant litteratur.
ETIK
Gennem uddannelsesforløbet diskuteres etiske aspekter i de forskellige situationer der forekommer.
Uddannelseslægen bør have kendskab til lægeløftet og de internationale regler og deklarationer vedrørende lægeetik.
Uddannelseslægen skal vise nødvendig respekt for patienter og pårørende for hvem lægen er konsulent og vejleder.
Bør kunne udvise villighed til at hjælpe patienter uden personanseelse og uanset hvilken type problem, de henvender sig med.
Uddannelseslægen bør have forståelse for sin rolle over for samfundet, over for grupper og enkeltindivider som søger hjælp hos lægen.
Uddannelseslægen bør have forståelse for kontinuitet og ansvar i læge/patient-forholdet.
Uddannelseslægen bør have forståelse og respekt for lægeløftet og de lægeetiske regler (bestemmelserne med hensyn til læge/patient forholdet, generelle og interkollegiale regler).
Uddannelseslægen bør være forholde sig kritisk til eget arbejde og egen funktion samt erkende egne begrænsninger fagligt og menneskeligt og være parat til at ændre uhensigtsmæssig adfærd.
Uddannelseslægen bør have forståelse for planlægning af egen videreuddannelse.
Uddannelseslægen bør have forståelse for egne normer, moralbegrebets indflydelse på læge/patient forholdet og undlade moralsk fordømmelse overfor de politiske og religiøse holdninger, som skiftende patienter har. Bør omhyggeligt og samvittighedsfuldt hjælpe den/de syge til at genvinde optimal helbredstilstand og hjælpe raske med at bevare godt helbred.

 

Uddannelseslægen skal overholde tavshedspligten såvel under som efter ansættelsen i praksis.

 

 

 

 


 
 
 

Hit Counter provided by technology news