Nyheder & vigtig info

Du har modtaget nyt sundhedskort


Pr 1. januar har klinikken tre nye ejere:

Mette Egede Nielsen, Petrine Ingemann Nimskov og Sanne Holm Yücel. 

Du har derfor modtaget et nyt sundhedskort med posten. 

Hvis du ikke foretager dig noget, vil du fortsat være tilknyttet klinikken som du plejer. Hvis du ønsker at skifte til et andet lægehus, kan du gøre det gratis via borger.dk i en begrænset periode. Læs mere i brevet du fik med dit nye sundhedskort.

Mundbind og COVID-19 test


Hvis du har luftvejssymptomer, anmoder vi om at du tester dig for COVID-19 inden du ringer til os.


Du kan købe en test på apoteket og i de fleste supermarkeder.


Vi anmoder om at du bærer mundbind, hvis du hoster eller er forkølet.

Vanedannende medicin


Der er indført skærpede retningslinjer for ordination af afhængighedsskabende og beroligende medicin.


Sovemedicin, beroligende medicin og andet vanedannende medicin som f.eks. stærk smertestillende medicin kan kun bestilles ved personligt fremmøde i lægehuset og kun til kortere tid af gangen.


Receptfornyelse kan ikke ske pr. telefon eller via e-mail jf. de skærpede retningslinjer.


Læs mere på linket herunder HER.


Ring til os mhp tidsbestilling.

Tidsbestilling og skrankens åbningstider


Tidsbestilling sker pr telefon.


Ring mellem kl 8 og 9, hvis du har behov for en akuttid eller har brug for at drøfte noget akut med lægen.


Ring mellem kl 9-9.45 og 10.15-11.45 for ikke-akutte henvendelser og tidsbestilling.


I tiderne herudover er der kun mulighed for kontakt ved akut og uopsættelig behov for lægehjælp på vores akutnummer.


Der er åbent i skranken mellem kl 9 og 14.


Vi opfordrer til at man benytter appen "Min Læge" for mailkonsultation og appen Medicinkortet for medicinbestilling.

Urinprøver


Urinprøver modtages KUN efter aftale.


Ring mellem kl 8 og 9, hvis du har symptomer blærebetændelse.


Du vil få en tid til vurdering og aflevering af urinprøven.

Wegovy


BEMÆRK: Vi holder lige nu pause med opstart af Wegovy pga lange ventetider og medicin i restordre.

Hvis du allerede er i gang, fortsættes som planlagt.


---


Vi oplever i øjeblikket stor interesse for slankemidlet Wegovy. Vi ordinerer Wegovy, såfremt man opfylder kravet om BMI over 30 eller BMI over 27 i kombination med visse følgesygdomme. Vær dog opmærksom på, at vi arbejder ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger og stiller krav om samtidig plan for motion og kostændringer i form af kalorieunderskud. 


Hvis du er interesseret i Wegovy, vil du blive tilbudt en indledende konsultation ved sygeplejerske til forventningsafstemning og plan. Herefter vil du skulle tælle kalorier og gå i gang med motion samt have taget blodprøver før evt opstart.. Efter ca. 3 uger vil vi sammen med dig vurdere, om Wegovy er den rigtige løsning for dig. Vi kræver at man giver fremmøde til fortsat kontrol, såfremt behandlingen skal fortsætte.


Læs mere på Sundhedstyrelsens hjemmeside HER.


Lyt til Radio Ligevægts podcast “Hvis du overvejer Wegovy så lyt her” HER.

Ventetider


Vi oplever desværre i perioder lange ventetider, selvom vi arbejder så effektivt vi kan.

Følgende kan hjælpe med til at nedbringe ventetiderne:


Respekter at sygeplejersken eller lægen kun har afsat et vist tidsrum før den næste patient skal tilses. Typisk er det 10 eller 15 minutter. På denne tid skal sygeplejersken eller lægen nå at hilse på patienten, spørge ind til problemstillingen, undersøge, eventuelt tage eller bestille prøver, skrive en henvisning samt dokumentere det hele i patientjournalen.


Forvent derfor ikke at flere problemstillinger kan løses på én enkelt konsultation.


Vær som patient gerne så vidt muligt forberedt på, hvad du gerne vil tale om til dagens konsultation.


Hvis der er tilkommet noget vigtigere siden tiden blev aftalt, så bed om at der bliver taget hånd om det først – og få derefter en ny tid hvis der er behov.


Vær opmærksom på at denne mail IKKE kan bruges til lægekontakt eller receptfornyelse!

Brug ovenstående link til at logge ind i stedet.

Telefon57862600

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes

unsplash